Tøm-køleskabet-vafler

madvafler-2

Lige for tiden kører jeg meget rundt i de samme ingredienser – især soltørrede tomater er et hit hos mig. Jeg har altid et glas soltørrede tomater i mit køkken og derfor kom de også i disse vafler. Vaflerne blev lavet en dag, hvor jeg absolut ikke gad at handle ind og derfor bare lavede mad ud fra de rester der nu var i køleskabet. På den måde overvandt jeg lysten til bare at bestille mad udefra!

Jeg spiste vaflerne til frokost. Hvis det var til aftensmad, ville jeg servere en lille salat til.

Læs også min anden tøm-køleskabet-ret her. 

 

TØM-KØLESKABET-VAFLER (2 PERSONER)

4 æg

4 spsk majsmel

1 fed hvidløg, hakket

5 soltørrede tomater

1 løg, finthakket

1 tsk paprika

salt

peber

1 spsk olie

lidt friske koriander

Fremgangsmåde:

  1. Pisk æg og majsmel sammen.
  2. Tilsæt hvidløg, soltørrede tomater, løg, paprika, salt, peber og olie. Pisk det hele godt sammen.
  3. Hvis dejen er meget tyk, så kan du justere med vand (omvendt hvis den er tynd, så kom mere majsmel i).
  4. Steges i et vaffeljern, hvor pladerne er smurt med lidt olie.
  5. Serveres med avocado, friske koriander og evt en lille salat til.

 

madvafler




 

Print Friendly

2 kommentar

  1. Ej, hvor lyder de her bare smadder lækre. Jeg har sådan en dag i dag – intet i køleskabet og jeg gider ikke købe ind. Så det her er en skøn inspiration. Tak for det :)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*