Sundere tømmermændsmad til d. 1. januar

PicMonkey Collage

Min kæreste og jeg har den tradition, at vi altid skal have noget virkelig lækkert at spise 1. januar. Udover at være lækkert, må det gerne være let at lave og passe godt til de eventuelle tømmermænd, som måske dukker op.

Istedet for at ende med at bestille pizza eller burger, så kan jeg godt lide at handle ind dagen før, så vi nemt kan lave os noget lækkert. Derudover må det gerne kunne forberedes dagen før, så det blot skal varmes på selve dagen.

Jeg så lige, at dygtige Emily netop har delt sine bud på tømmermændsmad. Jeg blev derfor inspireret til at dele mine bud. Jeg overvejer selv en af disse nedenstående opskrifter.

bounty-21

Pitabrød toppet med rød pesto, ost, løg og en hjemmelavet guacamole. Så bliver det næsten ikke nemmere og samtidigt smager det skønt. Det er altid en favorit herhjemme. Opskriften finder du her.

blomkålspizza-3Hvis du har lidt mere overskud, så kan du prøve at lave disse blomkålspizzaer. Bunden er lavet af blomkål og kan sagtens laves dagen i forvejen. Opskriften finder du her.

deluxe-burger-3Den lækreste spicy vegetarburger. Hvis du ikke helt orker at bage bollerne og bøfferne selv, så kan disse sagtens købes færdige. Der findes mange forskellige lækre veggie-bøffer, bare kig i frostafdelingen i dit supermarked. Opskriften på burgeren får du her.

avocadohummus

Rispapirsruller med avocadohummus. Lav din hummus dagen inden, så er disse ruller lynhurtige at lave d. 1. januar. Opskriften finder du her

DSC01878

Majspandekager med fyld af soltørret tomat, spinat og hytteost. Lav pandekagerne dagen forvejen, så burde denne lækre snaskede ret være til at overskue. Til min kæreste ville jeg komme lidt kød i også. Opskriften finder du her.

polentafritter-1-of-1-2

Sprøde polenta fritter.

Jeg håber at I får en fantastisk nytårsaften og en hyggelig 1. januar. Herhjemme skal vi spise lækker mad med nogle venner nytårsaften. Vi har bestilt mad fra en mexicansk restaurant i Aarhus. Normalt plejer jeg at lave maden selv, men i år prøver vi at få udefra. Hvad skal I spise nytårsaften og 1. januar?

Print Friendly

2 kommentar

  1. Lækkert! De sidste 3 år har vi startet d. 1. januar med vegansk bananpandekager med æblemos og peanutbutter, dertil en frisk rødbede/spinat smoothie. Sund mad i tømmermændsforklædning.
    Der er ikke noget bedre, at vågne op til en duft af bananpandekager og frisk brygget kaffe serveret på sengen med en god film og en sød kæreste.

    Hvad hedder det mexicanske sted i har bestilt mad fra? Er der mulighed for vegansk/vegetarisk mad?

    • Det lyder også lækkert med smoothie og pandekager ! :-)
      Det er Vaca i Aarhus. De har kød-menu og vegansk-menu, så vi har bestilt begge dele. Godt nytår!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*