Stegte broccoli med peanut-sauce

af Stinna

stegte broccoli

Stegte broccoli med peanut-sauce. Noget af det jeg spiser allermest herhjemme til aftensmad, er mad som denne ret. Oftest laver jeg til aftensmad noget grønt på panden og gerne i en god marinade/sauce. Jeg spiser det ofte til nogle veggiedeller, som jeg laver 1 stor portion af ugentligt, så der er til madpakke og til de aftener, hvor det bare skal gå ekstra hurtigt.

Stegte broccoli

Retten her indeholder nogle af mine yndlingsingredienser. Broccoli er min yndlingsgrøntsag for tiden og når det så steges i peanutbutter og soyasauce, så er jeg altså helt solgt. Jeg lavede også disse broccoli forleden hvor min kæreste og jeg skulle på tur i skoven og han var også helt vild med disse.

Hvis du også vil spise denne ret med nogle veggiedeller til, så kan jeg anbefale Spicy bønnedeller med feta og Risdeller med soltørrede tomater og timian.
stegte broccoli

Stegte broccoli med peanutbutter-sauce

Stegte broccoli med peanutbuttersauce. Opskriften herunder rækker som tilbehør til 2 personer.
Ret: frokost
Køkken: Vegetarisk
Antal: 2 personer
Forfatter: Stinna
No ratings yet

Ingredienser

  • 1 stk. broccoli - med stok.
  • 2 tsk. soyasauce
  • olie olivenolie eller kokosolie
  • 1 spsk. peanutbutter jeg bruger en crunchy økologisk variant, uden sukker
  • rød chili finthakket

Sådan gør du

  • Skær broccoli i grove stykker, brug gerne stokken også.
  • Kom lidt olie på en pande.
  • Tilsæt peanutbutter og chili.
  • Rør det lidt ud på panden og tilsæt broccoli.
  • Lad det stege 1 minuts tid under omrøring ved middelhøj varme.
  • Tilsæt soyasauce og rør rundt, til alt soya er fordelt.
  • Velbekomme!

stegte broccoli stegte broccoli

9 Kommentarer

Sara 26. maj 2016 - 18:35

Mums! Jeg tilføj lidt ingefær og hvidløg, et par sojabønner og tofu, Enkel men virkelig god aftensmad :) Tak!

Reply
Stinna 26. maj 2016 - 19:15

Det lyder også lækkert! Dejligt at du kunne bruge opskriften :-)

Reply
Lis 29. maj 2016 - 14:54

Spændende opskrifter på dine sider, men er du betalt af printerpatronernes sælgere for en opskrift printet ud kommer 10 sider med en masse billeder på så jeg har brugt en ½ printerpatron for at få denne opskrift.
det er ikke sat ret brugervenligt op.

Reply
Stinna 29. maj 2016 - 15:56

Hej Lis,
det kan jeg da godt se. Jeg ser lige om jeg kan finde en løsning, for jeg vil gerne beholde mine mange billeder i indlægget. Måske man ellers kan kopiere teksten over i et word dokument, selvom det jo selvfølgelig ikke lige er så nemt.
God søndag!

Reply
Stinna 29. maj 2016 - 20:17

Hej igen Lis. Jeg har nu fået det gjort således, at du bare kan trykke på ‘print’ knappen. Derinde kan du så vælge, om du vil fjerne fx billederne :-) Håber du kan bruge det!

Reply
Jenny 2. juni 2016 - 19:55

Ohhh, stegt broccoli er tæt på min livret, og kombineret med peanut butter, that’s heaven.

Reply
Stinna 2. juni 2016 - 20:11

Det er nemlig den skønneste kombination! :-) Tak!

Reply
Winnie 6. oktober 2016 - 11:40

Hej Stinna
Jeg synes mit peanutbutter ligger som en klump – bliver ikke mere flydende af lidt olie. Så det kommer slet ikke rundt på broccolien. Er det spørgsmål om hvilken peanutbutter man bruger eller andre tricks?
Hilsen winnie

Reply
Stinna 6. oktober 2016 - 11:55

Hej! Min ‘smelter’ når de kommer på panden. Jeg bruger bare en økologisk crunchy variant. Hvis det slet ikke kan lade sig gøre, så bland peanutbutter med lidt vand inden :-=

Reply

Tilføj en kommentar

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.