Spaghetti i linsesauce

af Stinna
Spaghetti i linsesauce

Spaghetti i linsesauce. Skøn cremet og mættende ret med spaghetti og linsesauce. Det lyder måske lidt specielt med linser i en spaghettisauce, men det fungerer virkelig godt – og så giver det noget mere mæthed og fylde, end hvis den bare var lavet af grøntsager.

Vegetarisk bolognese – spaghetti i linsesauce

I Julies og min kogebog ‘HVERDAGSFAVORITTER‘ er der en opskrift på en skøn vegetariske bolognese. Denne opskrift er inspireret deraf, men indeholder færre ingredienser og indeholder faktisk nogle af de ingredienser, som jeg altid har i mit køkken. Derfor blev denne opskrift lavet en dag, hvor jeg virkelig ikke orkede at handle, men samtidigt var sulten.

Opskriften herunder rækker til 2-3 personer. Jeg har valgt at bruge kokosmælk i retten for at gøre den ekstra cremet. Hvis du ikke kan lide kokosmælk, så brug fløde eller måske soyafløde. Det giver lige retten dét sidste.

Men nu til opskriften på spaghetti i cremet linsesauce:

Spaghetti i linsesauce

Forb. tid10 minutter
Tilb. tid30 minutter
Ret: Aftensmad
Køkken: Vegetarisk
Forfatter: Stinna – www.stinna.dk
No ratings yet

Ingredienser

  • olie til stegning
  • 1 stk. stort løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 dl rødvin, kan undlades
  • 1 dåse kokosmælk (eller fløde)
  • 200 g røde linser
  • 1 tsk. oregano
  • 1/2 tsk. paprika
  • 1 tsk. timian
  • 1 stk. grøntsagsbouillionterning
  • 100 g fintrevet gulerod
  • evt. lidt bladselleri
  • salt og peber
  • spaghetti til 2-3 personer
  • parmesanost til topping

Sådan gør du

  • Kom olie i en gryde / dyb pande.
  • Hak løg og hvidløg fint og tilsæt det til panden.
  • Tilføj dåsen med hakkede tomater, rødvin, kokosmælk, røde linser, oregano, paprika, timian, grøntsagsboullion-terning, fintrevet gulerod, salt og peber. Lad det småkoge, til de røde linser er helt møre (gerne kogt lidt ud).
  • Saucen er færdig, når linserne er helt møre og gerne kogt lidt ud, så tomatsaucen er ekstra cremet. Smag til med salt og peber.
  • Serveres med spaghetti til og drysses evt. med parmesanost.
  • Velbekomme!

Til denne ret kan der sagtens tilsættes flere grøntsager – fx friske tomater eller endnu mere revet gulerod.

Hvis du også er vild med lækre pastaretter, så er disse måske også noget for dig:

Spaghetti i linsesauce
Spaghetti i linsesauce

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag.

8 Kommentarer

Sanne 16. juli 2018 - 17:16

Det er jo,lige sådan en opskrift, man mangler, når man gerne vil spise vegansk, sundt og ikke gider handle. Jeg har tingene i vikualierummet, til de fleste tider. Tusind atk for super inspiration og god sommer

Reply
Stinna 22. juli 2018 - 10:25

Tak for din besked. Dejligt at du kan blive inspireret :) Også god sommer til dig.

Reply
Line 26. august 2018 - 13:57

Hvis man ikke er så glad for kokosmælk, kan man så evt bare erstatte det med vand – og i så fald hvor meget?

Reply
Stinna 26. august 2018 - 18:18

Det tror jeg godt at du kan – men jeg har ikke forsøgt :-) Jeg ville dog komme noget andet i, fx fløde eller soyafløde, sammen med vand, for at bevare den cremede konsistens. Jeg tror bare at du skal skifte til samme mængde.

Reply
Freja 21. maj 2020 - 17:12

Opløser du din boullionterning med vand inden du tilføjer den?

Reply
Stinna 22. maj 2020 - 18:14

Ofte ikke nej, men det kan du sagtens :-)

Reply
Charlotte 12. januar 2021 - 20:30

Wauw, må sige, at jeg er helt solgt! Har prøvet opskriften her til aften (Men justeret en lille smule ;) ), og jeg må sige, at jeg er top fan!! Det er så delikat med kokosmælken, der lige ligger lidt i baggrunden. Den er hermed sat i min opskriftbog og vil blive anvendt flittigt. Tusind tak for virkelig mange gode opskrifter!

Reply
Stinna 13. januar 2021 - 09:16

Tusind tak skal du have :-) Dejligt at du kan lide opskriften.

Reply

Tilføj en kommentar

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.