Rabarberkage med ingefærsirup

Rabarberkage med ingefærsirup
Sød rabarberkage med ingefærsirup og nøddebund. I onsdags var jeg på torvemarkedet på Ingerslevs Boulevard, hvor de fleste boder havde fået de fineste røde rabarber med. Jeg blev nødt til at købe et bundt med hjem, for hvis der er noget jeg virkelig elsker, så er det altså rabarber. Desværre synes jeg altid at rabarbersæsonen er for hurtigt ovre og i år har jeg besluttet mig for, at bage rabarberkager og lave andre opskrifter med rabarber – fx er jeg ved at lege med en opskrift på rabarber til aftensmaden.

Det var perfekt at jeg købte rabarber på torvet, for søde Julie kom forbi hjemme hos mig og vi lavede sammen denne skønne rabarberkage, som består af en bund af nødder og dadler, som er toppet med de fine røde rabarber og overhældt med en frisk ingefær-vanilje sirup. Dertil en skøn cremet flødeøst creme – og selvfølgelig en kop kaffe!

Rabarberkage med ingefærsirup

I kagen er der anvendt mandler til selve kagen. Kagen kan også sagtens laves med fx hasselnødder, men vi anbefaler at fjerne skallen af dem inden, ved at bage dem i ovnen først og så kan man ’smutte’ skallen af.

★ RABARBERKAGE MED INGEFÆR-SIRUP 

kage:

15 bløde dadler, uden sten

3 æg

120g mandler

1/3 tsk. salt

2 spsk. kokosolie, fast form

150g røde friske rabarber

 

sirup:

2 spsk. honning eller agavesirup

1 x 1 cm frisk ingefær

1/2 tsk. vaniljepulver

 

flødeost-creme:

2 spsk. neutral flødeost

3 spsk. creme fraiche

1/2 tsk. vaniljepulver

1 tsk. honning eller agavesirup

bages ved 200 grader, i ca. 30 minutter.

 

Fremgangsmåde:

  1. Tænd ovnen på 200 grader (ikke varmluft).
  2. Start med at lave selve kagen. Kom dadler, æg, mandler, salt og kokosolie i en blender. Blend til det har en ensartet konsistens.
  3. Kom dejen i en tærteform beklædt med bagepapir. Min er en aflang smal form.
  4. Vask rabarber og skær dem i mindre stykker, så de passer til formen. Skær dem over engang på langs også, så de bliver smallere.
  5. Kom rabarber ovenpå dejen og tryk dem lidt ned i dejen,
  6. Siruppen laves ved at rive ingefæren fint og blande det sammen med honning i en gryde.
  7. Tilsæt lidt vaniljepulver og lad det koge lidt, så det bliver en flydende karamellignende masse.
  8. Hæld sirup over kagen og bag ovnen i 25-30 minutter. Der er forskel på ovne, så hold øje med kagen.
  9. Flødeost-cremen laves ved at blande alle ingredienserne i en skål og røre dem sammen. Serveres til kagen, når den er blevet kold.
  10. Velbekomme!


Print Friendly

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*