Pandestegte naanbrød / fladbrød med nigellafrø

fladbrød

Skønne pandestegte naanbrød/ fladbrød. Da jeg i weekenden var sammen med min søde blogger-veninde Julie, skulle vi finde på noget lækkert til aftensmad. Når Julie og jeg er sammen laver vi altid mad ud fra ‘tøm-køleskabet’, så vi hver især bare medbringer hvad vi nu lige har i køkkenet. Derfor ved vi næsten aldrig på forhånd, hvad vi ender med at lave. Det er en virkelig sjov idé, selvom det kræver at man kan være lidt kreativ med ingredienserne.

Vi fandt hurtigt på at vi skulle have fladbrød med ovnbagte falafler, grønt og hvidløgsdressing. I dette indlæg vil jeg gerne dele opskriften på brødene (så får I de andre opskrifter snarest!).

Brødene er stegt på panden i olie og drysset med nigellafrø. De er bedst nylavede, men kan også godt spises dagen efter – de skal blot lige varmes igen. Indtil jeg får delt opskrifterne på det fyld vi valgte, så kan jeg anbefale at fylde dem med fx guacamole og pandestegte fantastiske falafler.fladbrødNu til opskriften. Opskriften rækker til ca. 10 pandekager. Lav dem ikke for store, så brug gerne en lille pande. Næste gang jeg laver dem, vil jeg forsøge at tilsætte en smule hvidløg og chili.

NAANBRØD / FLADBRØD / PANDEKAGER(10 STK) 

4 dl lunkent vand

2 spsk olie

1 spsk salt

1 spsk sirup/ honning

1 spsk bagepulver

2 spsk skyr

150g grahamsmel

300-400g hvedemel (lidt ekstra til at ælte i)

Nigellafrø til at drysse over til sidst

olie til stegning

Fremgangsmåde:

  1. Kom vand, olie, salt og honning i en skål og rør rundt.
  2. Tilsæt bagepulver og skyr.
  3. Tilsæt mel lidt ad gangen og ælt dejen – brug evt. en røremaskine, hvis du har sådan en.
  4. Kom lidt mel på bordet. Del dejen i 10 og rul hver enkelt til en pandekage.
  5. Pandekagerne steges i olie på en pande. Drys med nigellafrø.
  6. Velbekomme!

fladbrød

Print Friendly

Én kommentar

  1. Pingback: Hvidløgsdressing til falafler - Stinna

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*