Min madplan – spis vegetarisk ugeplan

// sponsoreret indlæg

Så blev det mandag og en helt ny uge starter. Med en ny uge følger der for mange også lidt stress over, hvad dælen man skal finde på til aftensmad. Normalt laver vi herhjemme aldrig en ugentlig madplan, men jeg har ofte overvejet at gøre det. På den måde får man prøvet nogle nye opskrifter af og ender ikke ud med at spise det samme uge efter uge – for helt ærligt, hvor ofte ender man ikke bare med de samme 2-3 opskrifter?

I denne uge har jeg teamet op med online-magasinet Spis Bedre, hvor jeg er blevet udfordret til at lave en hel uges madplan ud fra de lækre opskrifter, som findes på deres side.

Jeg har derfor fundet de opskrifter, som jeg synes ville passe bedst til min uge og temaet er #SpisVegetarisk. Selv om jeg synes jeg er nogenlunde til at variere vores aftensmad herhjemme, så er det faktisk rart at få noget inspiration til aftensmaden. Ved at bruge søgefunktionen på deres side, var det virkelig nemt at finde frem til lækre retter. Jeg brugte søgeordet vegetar, men der er virkelig mange forskellige typer mad derinde. Min ugemenu består af 6 opskrifter fra Spis Bedre og én, som jeg selv har lavet.

Ét krav jeg havde til alle opskrifterne var, at det skulle være opskrifter man orker at lave i hverdagene. Selvom jeg elsker at stå i køkkenet, så orker jeg det ikke hver dag efter en lang dag i praktik. Så nemt, sundt og lækkert mad har været i fokus hos mig.

Jeg har herunder linket til de 6 opskrifter og nederst finder du opskriften på min ret, som i denne omgang er blevet til ugens søndagsmenu. Velbekomme!

Min madplan består af nedenstående retter, du kan finde hele ugeplanen her. :

MANDAG: Vegetar-opskrift – grøntsagsgryde 

SØNDAG: Min egen opskrift på sødkartoffel – kokosmælk gryde, som I får herunder.

sweetpotato


★ SØDKARTOFFEL – KOKOSMÆLK GRYDE ( 2 PERSONER + REST TIL FROKOST) 

1 løg

1 fed hvidløg

2 søde kartofler

1 dåse kikærter

½ dåse kokosmælk

1 dåse tomat

1 tsk spidskommen

½ tsk koriander

½ tsk kanel

¼tsk nelliker

1 lille klump frisk ingefær

1 lille klump frisk gurkemeje

salt til at smage til med

quinoa eller ris som tilbehør

Fremgangsmåde:

  1. Hak løg, hvidløg, frisk ingefær og frisk gurkemeje.
  2. Steg det i olie i en gryde, til løget bliver lidt gyldent.
  3. Tilsæt krydderierne og lad det stege 1/2 minut.
  4. Skræl kartoflerne og skær dem i tern.
  5. Tilsæt dem i gryden, sammen med kikærter, tomat og kokosmælk.
  6. Nu skal retten bare koge ind.
  7. Imens koges quinoa eller ris.
  8. Retten smages til med salt.

sweetpotato-4

Print Friendly

2 kommentar

  1. Har fået denne ret til aftensmad i dag og det er noget af det bedste, jeg længe har lavet – super opskrift! Er rigtig glad for at have opdaget din blog og glæder mig til at prøve flere af dine grønne retter :)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*