Mexicansk salat med bønner og guacamole

Mexicansk salat med bønner
Til nytår har jeg bestilt mad udefra og valget er faldet på mexicansk mad, da jeg simpelthen er vild med de smagssammensætninger, der er i mexicansk mad. Da jeg var i Vietnam, blev jeg til sidst en smule træt af nudler. Derfor blev jeg virkelig glad, da jeg fandt en mexikansk restaurant midt i Hanois små gader. Selvom jeg aldrig har været i Mexico, så elsker jeg mexicansk mad. På den lille restaurant havde de mexicansk salat, hvilket jeg aldrig er stødt på før. Vegetarsalaten indeholdt bønner, ost, salat og salsa. Salaten var god, men jeg tænkte at jeg ville prøve at lave en selv. Så det har jeg gjort!

I min variant af mexicansk salat med bønner er der kidneybønner, agurk. peberfrugt og en skøn dressing over. På toppen har jeg en skøn guacamole. Spises til frokost eller som aftensmad, med et stykke brød til.Mexicansk salat med bønner


★ MEXICANSK SALAT MED BØNNER (2 PERSONER) ★

1 dåse kidneybønner

2 snack peberfrugter

1 rødløg

½ agurk

Dressing:

2 spsk. citronsaft

1 spsk. olivenolie

lidt salt

¼ tsk. stødt spidskommen

lidt salt

lidt peber

1 cm rød chili

  1. Skyl kidney bønner grundigt.
  2. Hak rødløg fint.
  3. Hak peberfrugt og agurk i små tern og bland med kidneybønner og løg.
  4. Lav en dressing af olie, salt, citronsaft, salt, peber og fint hakket chili. Hvis du kan lide spidskommen, så kom det i også.
  5. Hæld dressingen over salaten og lav nu guacamole.

★ GUACAMOLE 

1 moden avocado

½-1 cm rød chili

½ dl cremefraise (eller soya-yoghurt)

½ tsk. spidskommen

1 fed hvidløg

½ rødløg

1 tsk. citronsaft

Lidt salt

  1. Blend alle ingredienserne sammen. Smag til med salt og citron og spis med det samme.
  2. Kom over salaten og spis med det samme.

Mexicansk salat med bønner

Print Friendly

5 kommentar

  1. Uhmm en lækker salat, jeg vil prøve at forkæle min mor med sådan en salat, hun elsker stærk mad især mexikansk :-)
    God weekend.

  2. Sarah Starheim

    Ser lækkert ud – vil jeg prøve :-) Må jeg spørge hvor de fine blå skåle til salaten er fra?

  3. Pingback: Spicy bønnedeller med feta og chili

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*