Marrokansk blomkåls-couscous + boganmeldelse

genialegrøntsager-5

// Kogebogen er modtaget i gave til anmeldelse. 

For et par måneder siden modtog jeg kogebogen ‘Geniale Grøntsager’ med posten. Kogebogen er skrevet af Maria Engbjerg, som til dagligt blogger på Vanløse blues. Jeg har længe fulgt Marias fine blog, så jeg var enormt spændt på hendes kogebog.

Bogen er fyldt med lækre grønne retter. Faktisk har jeg aldrig set en kogebog, med så mange kreative grøntsagsretter. Selvom jeg har været vegetar i mange år efterhånden, bliver jeg virkelig inspireret. Mange af retterne er sammensat på en måde, som jeg ikke før har prøvet og alle opskrifter indeholder krydderier og lækre sager – lige noget for mig!

Så hvis du er ved at gå lidt kold i din almindelige salat (måske bare lavet af kål og tomat), så er kogebogen helt klart et kig værd. Selv hvis du er helt nybegynder inden for grøntsager og salater, så vil jeg stadig anbefale bogen. Den er nemlig let at guide rundt i, indeholder gode beskrivelser og fremgangsmåder og bedst af alt, så er ingredienslisterne ikke alt for lange.

Jeg har fået lov til at dele denne lækre opskrift med jer. Det er opskriften på blomkåls-couscous, med lækre friske krydderurter og skønne stegte kikærter. Jeg spiste retten til aftensmad og gemte lidt til frokost.


 Marrokansk blomkålscouscous 

(med få ændringer, alt efter hvad jeg havde i køleskabet)

Blomkåls-couscous

1 blomkål

1 håndfuld dadler

2 spsk. finthakket frisk mynte

2 spsk. finthakket bredbladet persille

2 spsk. finthakket friske koriander

2 spsk. cashewnødder

Dressing

saften fra 1 lille citron

1 spsk olivenolie

1 fed hvidløg

1 tsk. tørret mynte

1 tsk. paprika

½ tsk. kanel

salt og peber

Krydrede kikærter

1 dåse kikærter

1 spsk. olivenolie

1 spsk grahammasala (eller en anden karry-blanding)

1 tsk. salt

Fremgangsmåde:

  1. Alle ingredienserne til dressingen røres sammen og smag til med salt og peber.
  2. Hak blomkålen fint i en foodprocessor/mini hakker, eller riv det groft på et rivejern.
  3. Vend blomkål sammen med dressingen og de hakkede dadler.
  4. Steg kikærter i olie. Kom krydderierne ved og lad det stege, til kikærterne er gyldne.
  5. Krydderurterne, nødder og kikærter vendes sammen lige inden servering.
  6. Velbekomme!

genialegrøntsager-2 genialegrøntsager-3 genialegrøntsager-4 genialegrøntsager

Print Friendly

2 kommentar

  1. Hvor har du købt den lækre træskål? :)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*