Indisk vegetarisk suppe

Indisk vegetarisk suppe

Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at jeg er helt vild med det indiske køkken. Jeg elsker de mange krydderier og smage, som jeg ikke synes man finder andre steder. Når jeg skal have takeaway, er det også ofte indisk jeg ender med – for det smager skønt og så er der mange vegetariske muligheder.

Denne suppe er lavet med en masse krydderier og minder en smule om den vegetariske indiske gryderet Rajma, men denne er tilsat mere væske og fungerer derfor som en suppe. Jeg har toppet suppen med stegte peberfrugter, friske krydderurter, creme fraiche og cashewnødder. Suppen vil være perfekt med hjemmebagte naanbrød til også, som slet ikke er svære at lave og virkelig smager godt.
Indisk vegetarisk suppe

Suppen er ikke den smukkeste ret, men lad jer ikke narre. Den er så smagsfuld og blev spist lynhurtigt herhjemme, så den skal snarest laves igen.

★ VEGETARISK INDISK SUPPE (2 PERSONER + REST) 

suppe:

1 rødløg

2 fed hvidløg

1 x 2 cm frisk ingefær

2 spsk. garam masala (indisk krydderiblanding)

2 tsk. stødt spidskommen

1/2 tsk. stødt kanel

1/4 tsk. stødt kardemomme

1 knivspids nelliker

2 spsk. tomat puré

1 dåse hakkede tomat

1/2 L vand m. bouillion

1 dl røde linser

1 dåse kokosmælk

salt

 

topping:

1 rød peberfrugt

cashewnødder, usaltede

friske krydderurter

creme fraiche eller soya yoghurt (for en vegansk version)

Fremgangsmåde:

  1. Start med at lave suppen.
  2. I en gryde kommes lidt olie. Hak rødløg og hvidløg fint og tilsæt til gryden. Lad det stege ét halvt minut.
  3. Tilsæt finthakket ingefær, garam masala, spidskommen, kanel, kardemomme, nelliker og  tomatpuré. Lad det igen stege lidt.
  4. Tilsæt hakkede tomater og linser. Lad nu suppen koge 10 minutter, indtil kokosmælk tilføjes.
  5. Imens skæres peberfrugt i tern og steges på en pande i lidt olie.
  6. Når de har fået lidt farve tages de af varmen.
  7. Hak cashewnødder og krydderurter og kom i en skål.
  8. Tilsæt nu kokosmælk til suppen og lad det koge, til linserne er bløde. Tilsæt muligvis mere væske.
  9. Smag suppen til med salt og top med friske krydderurter, de stegte peberfrugter og creme fraiche.
  10. Velbekomme!

Indisk vegetarisk suppe

Print Friendly

4 kommentar

  1. Som altid en skøn og nem opskrift. Virkelig lækker suppe også uden topping. Jeg glæder mig til at få din bog mellem hænderne. Ønsker mig den til min fødselsdag

    • Tusind tak for din kommentar :-) Dejligt at du kan lide opskriften – jeg håber at du bliver glad for kogebogen:-)

  2. Pingback: Ugens vegetariske madplan - Stinna

  3. Pingback: Farvel maj - maj måneds mest populære opskrifter - Stinna

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*