Hvidløgsdressing til falafler

hvidløgsdressing

Nem og god hvidløgsdressing. I går delte jeg opskriften på de fantastiske ovnbagte falafler. Hvis du også elsker falafler, men ikke helt ved hvad du skal servere til, så vil jeg foreslå denne dressing. Dressingen er lavet af skyr, lime, hvidløg, agurk og salt. Hvis du ikke kan lide skyr, så kan du sagtens bruge cremefraise eller måske soya-yoghurt, for at få en vegansk variant.

Når jeg spiser falafler, så serverer jeg ofte falafler i wraps, med en masse salat og en god dressing. Fx vil Pandestegte naanbrød / fladbrød med nigellafrø være perfekte til Ovnbagte fantastiske falafler og denne hvidløgsdressing.

Denne dressing lavede jeg sammen med Julie, sidst vi spiste frokost sammen. Den blev så god, at den selvfølgelig skal deles med jer her på bloggen. Opskriften er måske ikke så nytænkende, men det er ganske simpelt en virkelig god basisdressing, som vil passe til mange til – måske også til sommerens grillaftener. Jeg vil ihvertfald have den som en favorit og lave den snarest igen. Jeg er sikker på, at det er en dressing de fleste vil kunne lide.

hvidløgsdressing

HVIDLØGSDRESSING TIL FALAFLER (4 PERSONER) 

300 g. skyr

2 spsk limesaft

lidt salt

1 lille fed hvidløg, presset

1/3 agurk

(evt. 1 lille håndfuld frisk mynte)

Fremgangsmåde:

  1. Skær agurk i små tern.
  2. Bland skyr, lime, salt og hvidløg sammen.
  3. Tilsæt agurk.
  4. Smag til med salt og lime.
  5. Serveres i wraps sammen med hjemmelavede falafler, frisk grønt og friske krydderurter – fx mynte, persille eller koriander.
  6. Velbekomme!

hvidløgsdressing

Print Friendly

Én kommentar

  1. Pingback: Arepas - glutenfri pitabrød bagt af majsmel - Stinna

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*