Hjemmelavede hvede-tortillas

hvede-tortillas-3

Da jeg 1. januar virkelig havde lyst til mexicansk mad, besluttede jeg mig for at lave tortillas med fyld helt fra bunden. Jeg har før forsøgt mig med tortillas lavet af majsmel, men det er aldrig rigtig lykkes for mig – det handler vidst nok om, at der skal bruges en tortillapresser. Men det skal der ikke til disse tortillas, som er lavet af hvedemel.

Man kan ikke kalde disse tortillas sunde, men sammen med en god salat og bønnefyld udgjorde de et sundere valg af mad 1. januar. Lidt af hvedemelet kan sikkert sagtens skiftes ud med en grovere variant, hvilket jeg vil forsøge mig med næste gang – for der bliver helt sikkert en næste gang. De er nemlig overraskende nemme at lave og så smager de skønt!

Jeg fyldte mine med stegte bønner, creme fraiche, salat og hjemmelavet salsa. Opskriften på dette kommer her på bloggen i morgen.

hvede-tortillas-2

★ HVEDE-TORTILLAS (8 STK.) ★

opskriten er inspireret herfra.

4 dl hvedemel

2 dl mælk

1 dl lunkent vand

1 tsk. salt

1 1/2 tsk. bagepulver

1 spsk olie

Fremgangsmåde:

  1. Kom alle ingredienserne i en skål og ælt det godt sammen. Dejen skal kunne formes i små kugler.
  2. Strø lidt mel på køkkenbordet.
  3. Del dejen i 8 dele.
  4. Rul de små dele dej ud, så de danner små pandekager.
  5. Steg tortillas på en tør pande (altså uden olie) i ca. 30 sekunder på hver side, til de er gyldne.
  6. Spises med det samme med fyld i.

hvede-tortillas

 

Print Friendly

Én kommentar

  1. Pingback: Vegetariske tortillas med bønnefyld og salsa - Stinna

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*