Gulerodssuppe med ristede kikærter

gulerodssuppe

Denne gulerodssuppe er perfekt, når der er så koldt udenfor som der er for tiden. Jeg spiser meget suppe i vintermånederne, især fordi det smager skønt og er sundt.

Denne gulerodssuppe er virkelig simpel og tager nærmest ingen tid at lave. Jeg toppede min suppe med soya-ristede kikærter og lidt feta, men ellers kan lidt grove nudler også være lækkert.

Her på bloggen har jeg tidligere delt en lækker gulerodssuppe lavet med flødeost, den opskrift kan du finde her.


 GULERODSSUPPE MED RISTEDE KIKÆRTER (2 PORTIONER) 

500g gulerødder

1 løg

2 fed hvidløg

1 x 1 cm frisk ingefær

1 lille klump frisk gurkemeje ( eller ½ tsk tørret)

olie til stegning

1 tsk karrypasta

saft af ½ citron

500ml vand

lidt grøntsags bouillion

salt

evt. lidt chili

1 dåse kikærter

2 spsk soyasauce

Fremgangsmåde:

  1. Kom olie i en gryde.
  2. Skær løg, hvidløg, gulerødder, ingefær, gurkemeje og chili i tern/små stykker og kom det i en gryde.
  3. Lad det stege til ét minuts tid, hvorefter der tilsættes karrypasta, vand og grøntsagsboullion.
  4. Lad suppen koge, til gulerødderne er blevet møre.
  5. Imens laves de stegte kikærter.
  6. Kom lidt olie på en pande og steg kikærterne heri. Når kikærterne har fået lidt farve, tilsættes soya. Kikærterne er færdige, når alt soya er på kikærterne.
  7. Når gulerødderne er kogt møre, skal suppen blendes. Jeg brugte min stavblender.
  8. Smag herefter til med salt og citronsaft.
  9. Serveres med kikærter og lidt feta.
  10. Velbekomme.

gulerodssuppe-3

Print Friendly

2 kommentar

  1. Hvor lyder den her suppe bare lækker! Og jeg er helt vild med kikærte toppingen.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*