Glutenfri pizza

Glutenfri-pizzaSå blev det mandag. Jeg ved, at mange synes at mandag er en hård dag. Man har lige haft weekend, sovet længe, spist sen morgenmad og generelt bare slappet af og hygget sig. Jeg synes at det er synd, at mandag ikke også skal have lidt af weekendens hygge over sig. Derfor har jeg indført ‘hygge-mandag’ herhjemme. Det betyder, at mandag er en dag man skal glæde sig til. I dag har jeg været på café med en sød veninde og spist lækker pizza med min kæreste her til aften. Nu slapper vi af med sjove serier på netflix, har stearinlys tændt og har haft en skøn dag. Gør du noget særligt, for at gøre mandag til en særligt god dag?

Denne pizza smager simpelthen så skønt. Desværre bliver den ikke helt sprød. Det kan have noget at gøre med, at jeg kommer for meget fyld på. Spis pizzaen med bestik og så er det ikke længere et problem :-)


Glutenfri pizza (2 stk):

4 æg

70g boghvedemel

30g havregryn

salt

1 spsk olie

100g gulerod ( én stor)

1 tsk bagepulver

SAUCE

1/2 dåse tomatsauce

1/2 løg – hakket

1 fed hvidløg – hakket

1/2 tsk tørret timian

salt

peber

1 tsk olie

1 cm rød chili

  1. Riv guleroden fint.
  2. Rør dejen sammen af ovenstående ingredienser.
  3. Fordel på to bageplader med bagepapir.
  4. Bag ved 185grader varmluft til pizzaerne er gyldne.
  5. Imens laves pizzasaucen. Bland ingredienserne til saucen og smag til.
  6. Vend pizzaerne og kom fyld på den anden side.
  7. Bages færdigt til fyldet er færdigt. Velbekomme.

vegetar-pizza

Print Friendly

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*