Falafel-vaffel med stegt aubergine og tahindressing

af Stinna

Falafel vaffel

Falafel vaffel toppet med tahindressing og stegt aubergine. Jeg har glædet mig til at dele denne opskrift med jer – nemlig opskriften på sprøde falafel-vafler, stegt aubergine, tahindressing og en masse skønne krydderurter.

Falafel vaffel

Som før nævnt herinde, så elsker jeg virkelig falafler. Jeg spiser det ofte og da jeg så på flere forskellige instagrams at man kan lave falafler som vafler, ja så måtte jeg altså prøve det. Jeg har valgt at komme æg i mine falafler, for at de nemmere kunne hænge sammen  vaffeljernet. Hvis du ønsker en vegansk udgave, så prøv måske at erstatte æg med kogt kartoffel og ekstra væske.

Lad jer ikke skræmme af den lange ingrediensliste. Det er mange af de samme ingredienser der går igen. Hvis du som jeg er helt vild med falafler, så kan jeg også anbefale disse opskrifter: Ovnbagte falafler – fantastiske og nemme at lave og Fantastiske falafler


Falafel vaffel

Nu til opskriften på falafel vafler – nemlig falafler, der er bagt i et vaffeljern:

Falafel-vaffel med grønt og tahindressing

Forb. tid15 minutter
Tilb. tid30 minutter
Ret: Aftensmad
Køkken: Vegetarisk
Antal: 2 personer
Forfatter: Stinna
No ratings yet

Ingredienser

falafel-vaffel (4-5 stk):

  • 1 dåse kikærter
  • 2 fed hvidløg
  • 1 stk. stor håndfuld bredbladet persille
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. stødt koriander
  • 1 stk. lille håndfuld friske koriander
  • 2 stk. æg
  • 1/2-1 tsk. salt (eller mindre, efter smag)
  • lidt sort peber
  • saft af ½ lime
  • 1 dl havregryn + 2 spsk. mel grahamsmel, rismel, havremel
  • olie til bagning

dressing:

  • 2 spsk. lys tahin
  • 1 stk. lille fed hvidløg hakket
  • lidt salt
  • saft af ½ citron
  • ½  dl vand

Stegte auberginer

  • ½ stk. aubergine
  • olie til stegning

fyld:

  • bredbladet persille
  • rødløg
  • frisk chili

Sådan gør du

Dressing

  • Først laves dressingen.
  • Kom alle ingredienserne i en minihakker eller bland ingredienserne i en skål.
  • Smag til med salt og citron.
  • Stil på køl mens falaflerne laves.
  • Falafler
  • Nu skal falaflerne laves.
  • Kom alle ingredienserne i en minihakker eller blender. Måske det skal blendes af to omgange.
  • Kom lidt kokosolie i et vaffeljern.
  • Bag falaflerne i vaffeljernet - vi fik 4 falafler ud af opskriften.

Auberginer

  • Til sidst skal auberginerne steges.
  • Skær auberginerne ud i skiver.
  • Kom olie på en pande og steg aubergineskiverne på begge sider, til de har fået farve.
  • Server falaflerne med de stegte auberginer, lidt rødløg, friske krydderurter, frisk chili og tahindressing over.
  • Velbekomme.

Falafel-vaffel

Falafel-vaffel

Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag. Du er også velkommen til at skrive en kommentar herunder, hvis du har spørgsmål eller feedback til opskriften. Hvis du laver min mad, vil jeg elske at se et billede af det på instagram.

8 Kommentarer

Christine Bonde 21. juli 2016 - 13:02

EJ hvor lækkert! Og smukt ser det ud!

Reply
Stinna 22. juli 2016 - 22:29

Tusind tak – det var SÅ lækkert!

Reply
Heidi Kokborg 25. juli 2016 - 15:11

Nøj, hvor ser det her altså bare lækkert ud! Det vil jeg glæde mig rigtig meget til at prøve :)

Reply
Stinna 26. juli 2016 - 07:10

Tak, det smagte også skønt :-)

Reply
Jenny 28. juli 2016 - 18:58

Er det hjertevafler eller belgiskevafler?

Reply
Stinna 29. juli 2016 - 16:27

Hej, dette er lavet med belgiske :-)

Reply
Lisa 29. oktober 2016 - 09:30

Ser lækkert ud! Det må jeg prøve :)

Reply
Stinna 29. oktober 2016 - 15:05

Tak – det smager også skønt!

Reply

Tilføj en kommentar

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.