Coconut curry – kikærter og blomkål i kokossauce

coconut curry

Veggie coconut curry – kikærter og blomkål i krydret kokossauce. Inden jeg tog afsted på ferie, lavede jeg denne skønne ret en hverdagsaften. Faktisk er denne type ret en af de retter jeg laver mest herhjemme, da det er sundt, nemt at lave og alle ingredienserne kan fås i netto.

Efter mine to uger i Kina har jeg virkelig savnet sund mad. Det var så svært at bestille vegetarisk mad hvor jeg var i Kina, så ofte endte jeg med at spise lidt brød til frokost. Ikke vildt lækkert og jeg har derfor spist en masse lækre retter med grønt efter jeg kom hjem. 

Til denne ret har jeg valgt at servere quinoa, som også kan fås i de fleste supermarkeder. Jeg bruger ofte quinoa istedet for ris, men man kan sagtens bruge ris til denne ret istedet – fx gerne de brune ris.

Er du også vil med kokossauce? Så prøv min opskrift på Grøn karry med edamamebønner og kokosmælk.
coconut curry

Nu til opskriften. Jeg har angivet at opskriften er til 2-3 personer, men så er der (hos os) også en rest til dagen efter.

COCONUT CURRY ( 2-3 PERSONER) 

1 blomkål

1 løg, hakket

2 fed hvidløg, finthakket

1 klump frisk gurkemeje (1 x 1cm, eller 1 tsk tørret), finthakket

2 tsk grøn karrypasta

1 dåse kokosmælk

olie til stegning

240g kogte kikærter (svarer til 1 dåse)

saft af 1/2 lime

1 tsk soyasauce

friske koriander

quinoa til servering

Fremgangsmåde:

  1. Kom olie på en pande.
  2. Tilsæt løg, hvidløg, gurkemeje og karrypasta.
  3. Lad det stege, til løg er blevet ‘gennemsigtige’.
  4. Skær blomkål i store stykker og tilsæt retten. Tilsæt kikærter.
  5. Lad det stege et par minutter og tilsæt kokosmælk og soyasauce.
  6. Lad retten koge til blomkål er mørt – men skal stadig have bid.
  7. Imens koges quinoa efter anvisning på pakken.
  8. Smag til med limesaft, friske koriander og soya/salt.
  9. Serveres med quinoa og friske koriander.
  10. Velbekomme.

coconut curry coconut curry

Print Friendly

2 kommentar

  1. Det ser bare for lækkert ud!!

  2. Pingback: August - Stinna

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*