Bulgursalat med kikærter og feta

bulgursalat

Skøn vegetarisk bulgursalat med kikærter, feta og bredbladet persille. Sikke en skøn weekend jeg har haft. I fredags var jeg til et spændende møde i København og i dag har jeg sammen med Julie haft en bod ved Sund Dag Aarhus., hvor vi har delt snickerskugler og jordbær-ingefær smoothies ud. Nu sidder jeg bare i min sofa og skal bare have noget nemt at spise til aften – faktisk overvejer jeg denne virkelig nemme bulgursalat, som jeg lavede forleden.

Jeg vil gerne sige tak for alle jeres kommentarer på det seneste, især i mine indlæg om hvorfor jeg er vegetar og hvilke kosttilskud jeg tager. Jeg synes det er SÅ spændende at høre om og jeg vil meget gerne blogge mere om det, hvis det er noget I læsere synes er interessant at læse om. Jeg overvejer lidt et indlæg om hvilke andre kosttilskud / superfoods man finder i mine skabe, fx chiafrø osv. Hvis du ikke fik læst de indlæg jeg snakker om, så kan du finde dem lige her: Vegetar eller veganer? og Mine kosttilskud som vegetar. 

Men nu skulle dette indlæg ikke kun handle om min weekend, men istedet om denne skønne bulgursalat. Faktisk fik jeg inspirationen til salaten da jeg i sidste uge gik rundt med en tom kurv i netto og pludselig hørte to piger snakke om, at de skulle have bulgursalat til aften. Jeg hørte ikke hvad de ellers skulle have i, men eftersom det er virkelig længe siden jeg har spist bulgur, så røg det straks i kurven.

bulgursalat-4

BULGURSALAT MED KIKÆRTER, FETA OG PERSILLE (ÉN STOR SKÅL) 

2 dl bulgur ( før det er kogt)

1 dåse kikærter

1 lille løg, hakket fint

saft af 1 citron

1 spsk olivenolie

salt

peber

1 håndfuld bredbladet persille

1 håndfuld spinat

feta

Fremgangsmåde:

  1. Kog bulgur som anvist på pakken.
  2. Når det er kogt skal det køle af.
  3. Hak persille.
  4. Lav dressingen i en skål af citronsaft, olivenolie, salt og peber.
  5. Bland bulgur, kikærter (husk at skylle dem godt!) spinat og persille. Hæld dressingen over.
  6. Top med feta.
  7. Velbekomme!

bulgursalat

Print Friendly

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*