Broccoli-frikadeller

Broccolideller-3

Lækre vegetariske broccolifrikadeller.

Forleden postede jeg opskriften på min lækre spinatpandekager. Jeg havde nogle pandekager til overs dagen efter og besluttede mig for at lave broccoli-feta frikadeller.

Jeg laver ofte grøntsagsfrikadeller/bøffer, men har endnu ikke lavet dem af broccoli. Det var tydeligvis en fejl, for de smager virkelig fantastisk. Jeg spiste dem som fyld i min pandekage, sammen med spinat, hytteost, avocado og blåbær. Men de smager også skønt, som pålæg på et stykke brød.

[line]

BROCCOLI-FRIKADELLER ( 15 STK) 

1 broccoli – 400g

3 æg

½ tsk salt

¼ tsk peber

2 fed hvidløg

100 g feta

2 spsk majsmel

1 lille rødløg

lidt grøn chili

olie til stegning

  1. Hak broccoli fint. Jeg bruger som altid min minihakker.
  2. Hak løg, chili og hvidløg fint.
  3. Bland løg, chili og hvidløg sammen med det fint hakkede broccoli. Kom æg i.
  4. Tilsæt majsmel, salt, peber og rør godt.
  5. Skær din feta ud og kom i. Der må godt være nogle lidt store stykker imellem.
  6. Steges på panden (middelvarme virker ved mig) i olie. Hvis din fars er for tynd, så kom en smule mere majsmel i.

Velbekomme!

Broccolideller

Broccolideller-2

Print Friendly

11 kommentar

  1. Mums hvor lyder det godt og hvor wrappen også vildt lækker ud. Kan anbefale dig at putte salvie i dellerne, da det giver en fantastisk god smag!

    http://www.malenechristine.dk

  2. Jeg har ikke meget erfaring inden for grøntsagsbøffer endnu, men det må jeg til at eksperimentere noget mere med! De ser super lækre ud, og jeg kunne godt forstille mig, at de ville passe perfekt i en madpakke. Tak for opskriften! :)

  3. Hej Stinna – frikadellerne ser vildt lækre ud og skal klart prøve! Jeg håber ikke, jeg spørger dumt, men kan man erstatte majsmel med det, man lige har i skabet? Jeg tænker (fuldkorns)hvedemel, havregryn eller andet?
    Hilsen Sarah

  4. Ih hvor lækkert – og så inden i spinat pandekagerne!
    Er de gode næste dag også? :-) så vil jeg gemme nogle til min kæreste nemlig.

  5. Pingback: Mine bedste vegetardeller / vegetarbøffer

  6. Kære Stinna.
    1000 tak for denne lækre opskrift!
    Den er simpelthen et hit!

    Mange vegetariske kram

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*