Gæsteblogger – Julie Bruun – kartoffel-rosmarin-brød

JulieBruun-3Imens Stinna er ude og opleve verden, er vi andre blevet sat på arbejde. Stinna har tvunget mig til at lave et indlæg på hendes blog, imens hun bare kan slappe af og nyde livet i Vietnam…

Nej det passer selvfølgelig ikke. Det er skam rigtig nok, at hun lige nu nyder livet på den anden side af jorden. Men at jeg er blevet tvunget er måske mindre sandt. Jeg har fået lov til at dele en opskrift med jer, og det er jeg meget glad for og beæret over.

Stinna og jeg har mødt hinanden på vores job, og er gået hen og blevet rigtig gode veninder, ikke mindst fordi vi begge elsker at bage og hygge. Jeg selv blogger på www.juliebruun.com, hvor jeg også deler sundere opskrifter.

I dag vil jeg dele disse kartoffel-rosmarin-brød med jer:


KARTOFFEL-ROSMARIN-BRØD – 9 STK 

Brødet

4 dl lunken vand

1 spsk. salt

¼ pakke gær

2 dl ruggryn (havregryn kan også sagtens bruges)

5 dl sigtemel

Fyld

3 kartofler

1 rødløg

½ pakke revet ost (jeg bruge mozarella)

lidt groft salt

et par kviste frisk rosmarin

  1. Opløs gær i vandet og tilsæt resterende ingredienser til dejen
  2. Rør den godt rundt (den skal gerne være lidt klistret)
  3. Stil den overdækket til hævning i 2 timer
  4. Tryk nogle brød flade og kom tynde skiver af kartoffel og løg hen over
  5. Drys med lidt ost, salt og kom frisk rosmarin henover
  6. Bag brødene ved 200 grader i ca. 20 minutter, til bundende er bagte og osten er sprød.

JulieBruun

JulieBruun-4

 

IMG_1181
//Jeg vil gerne takke Julie Bruun for denne opskrift på lækre rosmarin-brød. Dem vil jeg helt bestemt lave til min madpakke, når jeg er hjemme fra min rejse! Derudover vil jeg anbefale jer at kigge forbi Julies blog, som indeholder de lækreste opskrifter og især lækre kager!

Print Friendly

Én kommentar

  1. Pingback: Søde gæstebloggere mens jeg er på Cuba - Stinna

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*