Arepas – glutenfri pitabrød bagt af majsmel

af Stinna
Arepas

Arepas – sprøde pitabrød bagt af majsmel. Sidste år var min søde moster på et madmarked i Aarhus, hvor hun bestilte sprøde glutenfri pitabrød lavet af en bestemt type majsmel. Hun anbefalede mig at prøve at lave dem selv og det har jeg endnu fået gjort. Da jeg slet ikke kendte denne type brød, har jeg forsøgt at google lidt og er kommet frem til, at de glutenfri pitabrød hedder arepas og at de er lette at lave. Man blander blot majsmel, olie, vand og salt sammen med varmt vand og steger det på en pande. Jeg har valgt at bage dem i ovnen efterfølgende.

Jeg har fyldt mine pitabrød med falafler, hvidløgsdressing og grønt. Du kan fylde dem med lige hvad du har i køleskabet.

De er sprøde udenpå og en smule klistrede indeni. For mig er de bedst, hvis de lige får en lille tur i ovnen efter stegning.

Arepas

Forb. tid10 minutter
Tilb. tid30 minutter
Ret: Bagværk
Køkken: Vegetarisk
Forfatter: Stinna
No ratings yet

Ingredienser

  • 400-450 g harina PAN en type mel, som består af forkogt majsmel. Jeg har købt mit i Bazar Vest
  • 1,5 tsk. salt
  • 900-1000 ml varmt vand ikke kogende, men varmt
  • 2 spsk. olivenolie

Sådan gør du

  • Hæld PAN mel i en skål. Tilsæt salt, varmt vand, olivenolie.
  • Rør det hele godt sammen med en ske og lad det stå på køkkenbordet i 15 minutter.
  • Efter de 15 minutter tændes ovnen på 200 grader varmluft.
  • Kom lidt olie på en stegepande. Tag en lille kugle dej i hænderne og form den til et lille fladt brød. De skal være tynde, så de ikke bliver alt for klistrede.
  • Steg det i olie på begge sider, til de er gyldne.
  • Når de er stegt kommes de på en bageplade beklædt med bagepapir i 10-15 minutter.
  • Spises med det samme – velbekomme!

Noter

Du kan ikke bruge almindelig majsmel til denne opskrift, men i stedet den type der nævnes under ingredienser.




Du er også meget velkommen til at følge med på min instagramprofil. Her deler jeg endnu flere madbilleder og billeder fra min hverdag. Du er også velkommen til at skrive en kommentar herunder, hvis du har spørgsmål eller feedback til opskriften. Hvis du laver min mad, vil jeg elske at se et billede af det på instagram.

12 Kommentarer

Rose-Maria 10. maj 2017 - 19:17

Kan desværre ikke skaffe det der Harina Pan

Reply
Stinna 10. maj 2017 - 21:32

Hmm. Nu ved jeg ikke hvor du bor, men tror mange små grønthandlere har det? Eller har de det lige her (kender ikke hjemmesiden)
http://africanhouse.dk/da/madvarer-1/pan-maize-p40 :-)

Reply
Lene Tranberg 10. maj 2017 - 19:17

Jeg har en veninde fra Venezuela. Hun laver arepas og fylder dem med en slags tunsalat med løg. Vildt lækre
Dine ser også gode ud

Reply
Stinna 10. maj 2017 - 21:30

Ej hvor lækkert! De er nemlig gode – og smager skønt med falafler!

Reply
Malou 10. maj 2017 - 19:35

Har glædet mig til denne opskrift siden jeg så den på din instagram! Kan man bruge almindeligt majsmel? :)

Reply
Stinna 10. maj 2017 - 21:29

Det tror jeg ikke, dette er en bestemt type forkogt majsmel. Det kostede dog kun omkring 20kr for et helt kilo :-)

Reply
Susanne Kolath 11. maj 2017 - 09:00

Er polenta majs mel det samme som PAN?
Der står nemlig at Polenta også er forkogte ligesom PAN.

Reply
Stinna 11. maj 2017 - 10:19

Jeg tror ikke at det er det samme, desværre :-) Men må indrømme, at jeg ikke er sikker. Det er en gul pose.

Reply
Louise 12. maj 2017 - 14:08

Bliver de “hule” ligesom pitabrød, eller er de lidt ligesom en flad bolle? Altså hvor nemme er de at fylde – pita-nemme eller mere flad sandwich-agtig? :-)

Reply
Stinna 12. maj 2017 - 20:05

De er ikke helt hule – men nok en blanding mellem pita og sandich. De er dog nemme at fylde, men ikke så store som pitabrød.

Reply
Line 20. maj 2017 - 14:10

Polenta er et no go – det fungerer overhovedet ikke…

Reply
Stinna 21. maj 2017 - 16:08

Nej tror også det skal være denne bestemte type majsmel :-) Desværre.

Reply

Tilføj en kommentar

Opskrift Vurdering




This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.