4 bud på sundere fritter

Så blev det fredag og oven i købet er det for mange af jer vinterferie. I aften skal jeg spise sammen med min far og jeg sidder lige nu og planlægger hvad vi skal spise. Hvis du heller ikke helt ved hvad du skal spise i aften, så vil jeg lige anbefale disse fritter, som mest er lavet af grøntsager – ellers kan de sagtens bruges som en lille snack – måske til et glas fredags-vin.

De fire opskrifter får I lige herunder. Det er fritter lavet af søde kartofler, polenta (som er en form for majsmel), grønne bønner og broccoli. Alle nemme at lave og smager skønt og så er det en genial måde til at spise lidt ekstra grønt. 

Den første opskrift er opskriften på Ovnbagte søde kartoffel fritter med guacamole. Lavet af bagte sweet potatoes, vendt i olie og krydderier og derefter bagt i ovnen. Jeg serverede dem med en skøn guacamole til.

Næste opskrift er Sundere fritter – polenta fritter. Disse er ikke lavet af grøntsager, men derimod groft majsmel. Dette er ikke en ingrediens jeg bruger så ofte, men jeg planlægger lidt at bage en kage med denne ingrediens

Bønnefritter er efterhånden en klassiker på de fleste madblogs. Dette er min variant, som er ganske enkel og bare består af grønne bønner, olie, salt og peber.

Sidst kan jeg anbefale skønne Broccoli-fritter med timian. Disse er ikke sprøde som almindelige fritter, men er et godt tilbehør til aftensmaden.

Hvad med jer – hvilke fritter er jeres favoritter? Kan I have en rigtig skøn fredag!

Print Friendly

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*